onsdag den 26. februar 2014

140226



Denne uge holder Kenny og jeg vinterferie sammen. Vi startede ferien med at køre til Frederikshavn mandag formiddag. Efter at have nydt en let frokost på en café tog vi hen på Den Syvende Himmel, som er en lille wellness oase i Frederikshavn. Vi fik en parbehandling, der bød på massage, fodmassage og ansigtsbehandling med efterfølgende sunde snacks i afslappende omgivelser. Det var virkelig skønt at blive forkælet på den måde, og dejligt afslappende Bagefter tjekkede vi ind på et hotel, der faktisk lå lige ved siden af. Til aften spiste vi også på den restaurant, der lå i forlængelse af hotellet.



Om aftenen tog vi i biografen for at se 12 Years a Slave. Jeg havde forventet at filmen ville være meget hård at se, da den omhandler slaver i 1800tallets USA, men den var overraskende stille og "rolig". Hele fremførelsen virkede meget autentisk og den var faktisk rigtig god!




Tirsdag morgen startede vi med super lækker morgenmad på hotellet. Efter vi havde tjekket ud tog vi på The Reef. Det er et badeland, med Caribien tema. Jeg elsker tema steder, og der var super fedt indrettet med planter, falske bølger i vandet, udendørs boblebad og andre dejlige sager. Da vi var færdige med at plaske i vand besluttede vi os for at få en sen frokost, og vi fandt en lille, sød café på Frederikshavns gågade. Maden derinde var bare fuldkommen fantastisk - det er bestemt ikke sidste gang vi skal spise dér! Bagefter vendte vi snuden tilbage mod Aalborg~


The Reef er klart et besøg værd!


Hyggelig lille café~




I dag udnyttede vi det gode vejr ved at tage på et lille photoshoot. Jeg ville rigtig gerne have nogle billeder af mit Roberta cosplay, da jeg har planer om at klippe det lidt i stykker og splatte det til med blod. Jennie var en darling, og hjalp med lys under photoshootet




Such serious, wow.


Rasta Blasta by Zarsu on deviantART

søndag den 23. februar 2014

140223

Jeg var en festlig genderbend Vincent Valentine 8D

I går holdt Astrid og jeg en fødselsdagsfest sammen, da vi begge har fødselsdag her i februar Eftersom vi elsker temafester skulle folk selvfølgelig komme udklædt, og temaet faldt på fandoms. Folk var seje og mødte op i nogle sjove og kreative kostumer, og jeg havde en skøn aften - selvom jeg ikke rigtig kunne blive fuld


Wow, kapper er besværlige.




Smukke Astrid


Den lille, søde vampyr Karitas~


Queen Elsa Elver Nicolai~


Hipster!Triforce Emma~


Verdens sejeste Thor! Aka Smølf.






Folk var søde og kom med nogle dejlige gaver


Such card, much favorite!


Vi pyntede op med smukke Pokémans.


Such beauty, Karitas. Much Party. Wow

torsdag den 20. februar 2014

140220



Det har været en lidt fjollet arbejdsuge for mit vedkommende. Min chef skyldte mig en del timer for overarbejde som skulle afholdes denne uge. Derfor har jeg haft fri både tirsdag og onsdag, samt gik tidligere i dag og skal kun på arbejde 3 timer i morgen. Jeg klager bestemt ikke

Mine fridage kom rent spontant, hvilket betød at jeg ikke rigtig havde nogle planer. Og som altid blev jeg restløs, så jeg inviterede Kristina med ud på et photoshoot onsdag, så jeg kunne lege med mit nye kamera. Jeg er fuldkommen forelsket i det, og ikke mindst i det objektiv jeg har købt med dertil Jeg er sikker på at objektivet bliver perfekt til cons!


Spring is coming by Zarsu on deviantART

søndag den 16. februar 2014

140216



I onsdags var jeg inde i StyleBox i Aarhus, for at få farvet og klippet håret. StyleBox er en udvidelse af Matas, hvor man kan købe professionelle hårprodukter, blive klippet, få ordnet negle osv. - så det skulle da lige prøvet af, nu hvor man er Matas-pige De ansatte var super søde og min frisør var virkelig dygtig! Jeg er yderst tilfreds med både farven og klipningen.
Fredag havde vi så den afsluttende prøve på modul 1. Vi går i skole i to uger af gangen, og hvert skoleophold bliver afsluttet med en test omkring dét man har lært i de to uger. Jeg havde været flittig og havde øvet en masse sammen med dem jeg gik meget med, og scorede mig derfor også et 10tal


Fredag eftermiddag kom jeg hjem, og om aftenen tog Kenny og jeg på Valentines date. Vi var først ude og spise på restaurant Fusion. Det er en fancy restaurant nede på Aalborg havn, som lokkede med en Valentines sushi-menu. Maden dernede var fuldkommen fantastisk og på et meget højt plan! Alt var bare så flot og kunstnerisk anrettet. Og så overraskede Kenny mig lige med en gave i form af en halskæde med matchende øreringe



Bagefter tog vi i biografen for at se den nye version af Robocop. Filmen er rigtig god hvis du har brug for at se en actionfilm, og samtidig var det jo lidt nostalgisk med Robocop


Lørdag formiddag hoppede jeg på et tog til Sjælland for at besøge den søde Louise. Jeg skulle nemlig mødes med en ældre herre, som havde sat sit Canon 5D Mark II kamera til salg - så nu har jeg fået opgraderet mit gamle kamera Har kun prøvet at skyde nogle få billeder med mit 5D og elsker det allerede! Ud over at få mit nye kamera fik jeg også slavepisket Louise til at komme videre med hendes cosplay, så vi masseproducerede en masse roser til hendes kostume imens vi så RuPaul's Drag Race show og hyggede


Louise forstår at fodre mig; pandekager med bacon til morgenmad!


Taget om aftenen i svagt lys med mit nye kamera


Også taget med det nye kamera

søndag den 9. februar 2014

140209



Så er min første uge på Matas skolen overstået. Det har været super spændende, og jeg skal af sted til endnu en uges skole i aften! Vi har lært om forskellige produkter, kundehåndtering, været ude på butiksbesøg og lavet projekter i grupper. Det er dog mærkeligt pludselig at have så meget fritid; vi får fri ved 16tiden hver dag, og skolen står for vores mad - så der er ikke så meget man selv skal stå for





I torsdags havde jeg fødselsdag. Hele min klasse startede morgenen med at synge for mig, og da jeg fik fri fra skole tog jeg ind til Aarhus for at mødes med Kenny. Han kom nemlig på besøg for at fejre mig Vi var ude og shoppe lidt, hvorefter vi først spiste på en sushi restaurant og senere fik dessert på Sharks




Det var dejligt at få besøg af ham

Fredag havde vi allerede fri ved 12tiden, så jeg tog bussen ud til Dorte og Kevin, for at dræbe et par timer. Om eftermiddagen skulle jeg nemlig hjælpe Kevin og hans bror med at få taget et billede sammen til deres mor. Det var hyggeligt at være der igen, og møde deres søde katte for første gang!




Da jeg kom hjem til Aalborg stod den bare på hygge med Kenny

Lørdag var der Sugar&Spice meet hjemme hos mig. Vi holdt et the selskab sammen, hvor jeg havde sørget for sandwiches, frugt og cupcakes og nogle af de andre piger medbragte kage. Det var super hyggeligt, og lige hvad jeg trængte til


Mit outfit fra i går








Lørdag aften tog Kenny og jeg hjem til mine forældre. Der blev min fødselsdag igen fejret med endnu mere god mad, kage og gaver