Påsken blev afsluttet med en del forskellige påskefrokoster. Vi var blandt andet til påskefrokost hos Kenny's far i Hobro, og i denne anledning fik vi også besøgt Dorte i hendes nye lejlighed Det var bare super hyggeligt~
I tirsdags var Jennie og jeg inde og se En kongelig affære. Umiddelbart er danske film ikke noget for mig, og slet ikke i biografen. Men efter at Jennie havde vist mig traileren for filmen var der ingen tvivl om at jeg skulle med hende ind og se den Filmen omhandler Kong Christian VII, hans kone samt hans livlæge, Dr. Johann Struensee. Dette er - efter min mening - en meget spændende del af Danmarks historie, og det bliver fortalt virkelig godt. Oven i det var filmen virkelig smuk visuelt og meget tro mod tiden. Det er helt klart en film, der er værd at se i biografen
Derudover har jeg brugt de sidste to eftermiddagen på at komme i gang med mit cosplay til dette års SVSCon. Jeg skal være Scanty fra Panty & Stocking with Garterbelt. Indtil videre går det langsomt, men sikkert frem - og jeg håber på at blive færdig med kostumet i morgen! Lige pt mangler jeg efterhånden "bare" at lave alle armbåndene dertil
Travl weekend har været travl. I fredags var vi ude hos mine forældre for at besøge dem samt spise med dem. Det var, som altid, hyggeligt Der er ikke noget bedre end at koble helt fra og bare slappe af!
Lørdag middag havde jeg photoshoot med Kristina og hendes veninde Pernille. Først to individuelle shoots og bagefter tog vi lidt fjolle billeder af dem samme
Om aftenen tog jeg til fest, hvor jeg endte med at blive lidt for fuld Men det forhindrede da ikke Jennie og jeg i at spille Left4Dead sammen om natten, da vi kom hjem fra fest
Søndag tog vi op i sommerhuset for at besøge Astrids familie, der tilbringer deres påske deroppe. Det var smadder hyggeligt og vi fik noget virkelig lækker mad
I dag har jeg haft besøg af min mor. Vi ordnede nogle ting sammen inde i byen, shoppede lidt og var ude og spise frokost sammen Og så fik jeg brugt et gavekort på Catherine
Hej og velkommen til min lille hverdags blog! Jeg skriver egentlig mest bare blog for ikke selv at glemme hvad det er jeg går og laver, så min blog er nok ikke den mest spændende i verden. Men du er meget velkommen til at læse med og kommentere ♥