torsdag den 6. juni 2013

130606

Mandag havde jeg min første 8timers vagt i Matas, og det gik forrygende godt. Jeg er blevet helt fortroligt med kasseapparatet, og har intet problem med at opsøge kunderne og hjælpe dem med at finde de rigtige produkter. Tirsdag var der Open By Night i Aalborg, og jeg havde sagt ja til en 11timers vagt. Jeg var meget spændt på hvordan det ville blive - og hvor smadret jeg ville blive! Men det gik kanon godt. Der var hele tiden kunder i butikken, til tider var vi ret presset, men det hele var bare super fedt! Og overraskende nok havde jeg slet ikke ondt i fødderne bagefter, så jeg ved da at jeg har valgt de rigtige sko til jobbet Var dog ret træt dagen efter (sov 10 timer efter vagten), men onsdag var jo alligevel en fridag, så det gik nok


Mandag aften var Kenny og jeg i biografen for at se Star Trek: Into Darkness. Vi havde genset 1'eren aftenen før, så jeg synes det var fedt at se hvor meget 2'eren mindede om. Der var brugt de samme film teknikker, lys og lyd. Jeg synes historien levede fuldkommen op til den foregående film, og den var generelt bare super spændende!

Ingen kommentarer: