mandag den 29. juli 2013

130729

Åh, hvor er jeg efterhånden kommet bagud med at blogge! Jeg har lige skullet vænne mig til at være tilbage i Danmark, passe lejligheden og arbejde hele tiden. Men nu er jeg så småt kommet ovenpå igen Sidste weekend var Kenny og jeg hjemme hos mine forældre om lørdagen for at spise der, og tilbringe aftenen med dem. Vi tog hjem igen senere på aftenen, hvor jeg havnede ovre hos Jennie til lidt hygge, som senere rykkede ind i byen. Og lige pludselig var klokken blevet 3 om natten, og jeg burde gå i seng Det var rigtig hyggeligt!


Søndag blev tømmermændene så plejet på allerbedste vis - Kenny og jeg tog nemlig til Hou for at besøge Astrid og hendes familie oppe i deres sommerhus. Det var skønt at se Astrid igen samt hendes familie, og selvfølgelig også sjovt at hilse på hendes lille nevø, på knap 1 år! Det meste af dagen blev tilbragt på stranden, men på grund af brændemænd kom vi ikke særligt langt ude i havet! Dagen bød bare på ren afslapning i dejligt selskab med lækker mad




Is-båd!




På vej hjem, om aftenen, var der pludselig vildt tåget!


Det så ret fedt ud.

Der var blevet ændret en smule i mit arbejdsskema, så jeg var så heldig at have fri sidste mandag. Det betød at der var tid til et lettere spontant photoshoot med Emma og Kristine i deres flotte Elverfolket cosplays! Kristina tog med som hjælper, hvilket var skønt. Vi tog ud til Østerådalen, hvor der er meget forskellig slags skov. Jeg tror ikke vi havde været i gang med at tage billeder i mere end 2 minutter før jeg blev overfaldet af myg


The Wolfriders by *Zarsu on deviantART

Du kan se flere billeder fra shootet her~

Derefter stod resten af ugen ellers på arbejde. Dog blev der også tid til at tage i biografen oq gange. Den første film Kenny og jeg var inde og se var World War Z. jeg forventede en del af filmen, da jeg er vild med zombie genren og havde hørt godt om den fra forskellige venner. Så jeg måtte ærgerligt indrømme bagefter at den ikke er et biograf besøg værd. Det er mere en film man ser derhjemme. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad der var galt med filmen - jeg havde nok bare forventet lidt flere chok og mindre forudsigelighed. Måske har jeg bare taget skade af hvor god The Walking Dead er


Derudover var Kenny, Jennie og jeg også sammen i biografen for at se After Earth. Denne film var uden tvivl en del bedre end World War Z, og det var spændende at se Will Smith i en lidt mere kold og kontrolleret rolle, alt imens hans søn var fyldt med følelser og oprør. Dog virkede slutningen en anelse forhastet og sammenpresset, og levede ikke helt op til resten af filmen, efter min mening.

1 kommentar:

Sa-chan sagde ...

Tak for et super hyggeligt shoot! Jeg er glad for at høre du er ved at komme ind i hverdagens trommerum igen ;)