mandag den 15. september 2014

140915

Så kom livet igen i vejen for bloggen. Det har været lidt hårdt - men dejligt - at starte op på arbejdet igen. Skal lige vænne mig til det-der med først at være hjemme kl. 18 igen hver dag~ Ugen jeg kom tilbage på arbejdet var der "Aalborg i Rødt", hvilket er en uge fyldt med masser af aktiviteter i byen, samt Open by Night om fredagen; aka arbejdsdags indtil kl. 22.00.


Kenny og jeg fik dog også tid til at nyde vejret i løbet af ugen~


Ugen bød også på en buket blomster


En af dagene brugte vi også aftenen inde i byen, for at se nogle af Aalborg i Rødt arrangementerne~




Til vores Open by Night skulle vi havde røde læber og negle. Det var en hektisk dag som altid, med en masse glade kunder~

Lørdagen efter Open by Night var jeg så heldig at have weekend. Derfor startede dagen ud med en date, hvor vi tog ind til byen, shoppede lidt og senere tog ned på havnen. Der var madboder fra alverdens lande, og vi endte med at spise belgiske vafler og andre lækkerier Om eftermiddagen kørte vi ud til mine forældre, for at tilbringe resten af dagen i deres og kattenes afslappende selskab.


Mit date outfit~








Man skal jo få noget ud af sine weekend - så søndag formiddag startede med at jeg lagde en fuld Tifa Lockhart makeup, og derefter tog Kenny nogle billeder af mig i mine to Tifa cosplays. Dejligt endelig at have billeder af dem, selvom det "bare" blev til indendørs billeder pga. vejret.


Billederne kommer løbende op på min cosplay side~

Om eftermiddagen tog vi i biografen for at se den ny filmatisering at Teenage Mutant Ninja Turtles. Filmen var på ingen måder fantastisk, men for mig var den meget nostalgisk, og hvis man går ind til forventningerne om en sjov actionfilm med nogle store padder bliver man bestemt ikke skuffet


Tirsdag havde jeg lidt tidligere fri fra arbejde, og havde derfor lavet en maddate med søde Kristine. Hun lavede nogle super lækre veganer burgere med portobello svampe som bøffer, lækre rodfrugt-stænger dertil, og måltidet blev fuldendt med hjemmelavet bananis og frugter. Aftenen blev afsluttet med en omgang Disney Trivial Pursuit, fordi vi er sådan nogle kulturelle mennesker.







Lidt tilfældige billeder fra ugen:

Makeup fra en af dagene~


Kenny laver den bedste mad


I torsdags fik vi sushi fra en sushibutik der er åbnet tæt på os. Hvilket er farligt, for deres sushi er godt nok super lækker!


Fredag vågnede jeg op til Silent Hill-tåge!

Ingen kommentarer: