Denne gang handler det om Suki-tte Ii na yo også kendt som Say "I Love You". Serien blev sendt i efteråret 2012 og er på 13 episoder. Det er en romantisk shoujo-serie, som spiller på alle klichéerne - men dette gør den ikke mindre god!
I starten af serien bliver vi introduceret til den 16årige skolepige Mei. Siden et uheld i folkeskolen, hvor hendes klassekammerater gav Mei skylden for det hele, har hun ikke stolet på mennesker eller haft nogle venner. Hun er utroligt asocial og ingen i skolen har nogensinde hørt hende tale.
Der går ikke længe før vi også møder Yamato, der går på Mei's skole. Han er selvfølgelig Mei's fuldkomne modsætning; en af de mest populære drenge på skolen, som konstant hænger ud med folk og prøver at gøre alle glade.
De to karakterer mødes og i stedet for "kærlighed ved først blik" er det head-kick ved første blik! Mei sparker Yamato fordi hun er i den tro, at han ville prøve at kigge op under hendes nederdel. Dette vækker en stor fasination i Yamato, som gerne vil lære Mei bedre at kende. Kan I se hvor det her går hen?
De to ender med at kysse allerede i slutningen af første episode, og bliver selvfølgelig efterfølgende kærester. Serien viser hvordan Mei lige så stille udvikler sig og begynder at stole mere og mere på andre mennesker. Jeg synes også meget godt at serien viser hvor forskelligt drenge og piger tænker i mange situationer, hvilket leder til nogle utroligt komiske scener.
Say "I Love You" er på mange måder en typisk shoujo. Normalt er jeg ikke rigtig til shoujo serier, men denne anime var så sød at jeg sad uge efter uge og ventede på den nye episode skulle udkomme. Jeg kan rigtig gode lide de forskellige karakterer deri, deres udvikling og generelt bare hele historien. Desværre er slutningen meget brat - men så kan man heldigvis se frem til OVA'en, der skal udkomme i år
2 kommentarer:
Den er sååå sød~ men mangaen er bedre, så den kan også anbefales~ og hvis du ikke allerede så burde du også se Tonari no kaibutsu-kun! Det er en super sød shoujo anime også, som kom i efteråret.
DEN SKAL JEG SE!!!!
Godt review, super super godt <3
Send en kommentar